søndag den 14. december 2008

Lille Kamille

Lille Kamille blev vejet og fundet for let for ca. 1 måned siden. Sundhedsplejersken indlagde en ekstra kontolvejning og mente at jeg skulle starte hende op på vælling.

som sagt så gjort, men Kamille var af en lidt anden mening og har ikke spist ret store portioner vælling. Kun sådan for syns skyld og måske for at gøre mor glad.
Alligevel blev hun godkendt til kontrolvejningen. Ikke at hun var blevet stor (6 kg fordelt på 66 cm), men nu ligger vægten stabilt på en kurve, selvom den er noget under gennemsnittet. Måske ligner hun bare sin mor...jo jo grin ikke...under deller, dansehåndtag og damemåsen er jeg faktisk ret slank ;)

Da vi blev frikendt af vægtpolitiet, kunne jeg atter slappe af og så tog min irrationelle ammehjerne lige et spin og synes det var en god idé at starte op på skemad - altså grød - netop som jeg fik at vide at det ikke længere var nødvendigt....???!!!

så Kamille er altså startet på grød i en alder af knap 5 måneder - en hel måned senere end Mathias gjorde. Jeg har bare ikke helt så travlt med at hun skal blive stor, som jeg havde første gang. Det går faktisk helt fint. Hun virker ikke så kræsen og er efter 3-4 dage også begyndt at finde ud af at køre maden baglæns i munden i stedet for ud ud ud.

Men det er ikke det eneste...hun leger også julenisse :)

torsdag den 11. december 2008

Note til mig selv: HUSK JERN!

træt træt træt træt!!!!

Hvordan kan det være at jeg er så træt? Kamille trækker selvfølgelig lidt om natten, så jeg får lidt afbrudt søvn, men synes egentligt ikke det er så slemt, men jeg er bare så træt alligevel.

For pokker, kommer jeg i tanke om at jeg i ugevis ikke har taget min vitamin og jernpille. Jeg har bare MEGET tendens til lav blodprocent. Bliver tit sendt hjem fra bloddonation, fordi den er for lav. Så nu må jeg i gang igen. Så jeg kan blive lidt frisk. Normalt hjælper det i løbet af en lille uges tid.

Det værste er at min krop kæmper for at få energien op, men bare på en totalt dum og usund måde...jeg propper mig med chokolade (hvorfor har vi også det i huset? Ny note til mig selv: skaf dig af med chokoladen - uden at spise den selv!!!). At jeg ikke lige har fanget signalet, bare en af de 50-60 gange jeg guffede en skummus eller en hjemmelavet bountykugle, er ud over min forstand.

Jeg tog faktisk mig selv i at drømme om chokolade i nat. Jeg er sgu' da syg i knoppen :S

JERN JERN JERN - og slut med chokolade!

Det bliver en hård jul ;)

torsdag den 27. november 2008

Børnecitater og 1 fra Mathias

- "Kvinder består af æggestokke, og så tænker de mere." Sofie, 6 år

- "Farmor bryder sig ikke om, at tage solbad topløs. Det er fordi, hendes bryster er blevet løsagtige." Karoline, 6 år

- "En gynækolog, er en mand der ikke ved så meget om halsen på folk." Lykke, 6 år

- "Forskellen på kvindekroppe og mandekroppe er, at kvindekroppe har flere hemmelige rum i begge ender." Jakob, 6 år

- "Der findes mange slags hud. Forhuden er for eksempel den hud som man har foran, mens baghuden er den hud, man har på bagdelen." Oscar, 6 år

- "Brystsvømning er en slags svømning, hvor du udover arme og ben også bruger brysterne." Malthe, 7 år

- "Hvordan er det, at være forelsket? Det er ligesom at have fødselsdag i maven." Mia, 7 år

- "Det sker, at dén, man gifter sig med, er den forkerte, at det bare er synsbedrag. Men så kan man bare skille sig og finde en ny og bedre. " Jonas, 8 år

Hvordan kan man se, at to mennesker er gift med hinanden?
- "Ægtepar ser tit lykkelige ud, når de snakker med andre mennesker." Josefine, 8 år

- "Måske må man bare gætte, men en god ledetråd er, hvis de skælder det samme barn ud." Sebastian, 8 år


Mathias har fået et udtryk galt i halsen ;)
Han siger: "Jeg vil gerne have mange hoveder, så jeg kan blive stor"
Kan I se hvad der går galt her?
Man siger jo at man er et "hoved højere", Så Mathias vil gerne ha' nogle flere hoveder, så han kan blive højere, ligesom nogle af de store drenge i børnehaven.
Desuden er det også gået op for ham, at hans mor ikke er så høj, for han har spurgt mig om jeg ikke også vil ha' flere hoveder. SJOVT :D

tirsdag den 18. november 2008

Slut Prut Sut

Så fik vi sendt sutterne til julemanden (altså ikke Kamilles, men Mathias).

Lavede en aftalen omkring 8 nætter (og dage) uden sut, der blev fulgt op af klistermærker i en bog, der udløser en suttegave fra julemanden. Og det virkede simpelthen fra dag 1, så vi har simpelthen droppet 8. og sidste dag af aftalen, for han er helt afvænnet.

Så Brian og Mathias kørte en tur til postkassen og da de kom hjem havde julemanden allerede været...magisk, ikke?! ;)

Vi knokler med så mange andre ting med mathias og opdragelse at det er skønt med små sejre.

Der skal jo heller ikke meget fantasi til at forestille sig at det er noget af en forskel for os...vores lille dreng, var bare en stor baby og nu er han en rigtig dreng :S

Var det den sidste rest af baby? Tja, det er vel bare sådan det er og sådan det skal være.

Farvel sut og farvel mors baby (goddag lige fortænder og goddag lille mand)

mandag den 27. oktober 2008

Nyt om ungerne

Ja, har altså helt glemt at lave et indlæg om den største dag i nyere tid ;) Mathias blev 3 år den 3. oktober!

Det var en dejlig dejlig weekend, hvor han blev fejret efter alle kunstens regler. Vi har blot efterfølgende fået et problem...vi kan ikke være her for alt hans legetøj. Godt vi inden for overskuelig tid kan flytte ud i det nye og få lidt mere plads (glæder mig allerede til Ikeaturen, hvor der bl.a. skal købes opbevaringsreoler til legetøj).

Vi har for nyligt forsøgt at køre ham ned på halv dosis astmamedicin, men har måtte erkende at han har det bedre på fuld dosis... :( Men bare han har det godt...og det har han, når han er på fuld dosis.)

I april faldt det ene dræn ud og siden har det været lidt op og ned med ørerne, men nok mest ned. Så derfor skal han i morgen til ekstra kontrol ved ørelægen inden han skal ha' nyt (eller nye) dræn på onsdag. Kontrollen i morgen skal afgøre hvorvidt 2 penicilinkure lige efter hinanden har givet ro nok i øret til at det kan lade sig gøre at sætte drænet i. Paradoksalt nok, så nytter det ikke at sætte dræn i et øre, der virkelig har det skidt. Problemet er at drænet risikerer at blive afstødt eller anlægge biofilm (blive snasket og grobund for baktierierne og dermed gøre problemet værre). Om han skal ha' 1 eller 2 nye dræn afgøres først under selve "operationen". Hans højre dræn sidder nemlig stadig efter 1½ år og det er ikke sikkert at det er nødvendigt at skifte det... Men det er altså aldrig rart at skulle ha' dræn i, for det foregår altså i fuld narkose!!! Så moderen bekymrer sig jo en lille smule :S

På trods af hans lange sygdomshistorie er han en glad, frisk dreng med tonsvis af energi og glæde :D

Kamille er der ikke så meget at sige om...hun vokser, trives, er glad og veltilpas. Hun er næsten altid smilende...dejlig dejlig unge :)

Her er jeg med ungerne i gang med at lave "boller i karin", som Mathias kalder det. Kamille sidder i strækviklen, som jeg bare er rigtigt glad for.

Mathias er en god hjælp i vores byggeri
Jeg har været i gang med at gøre køleskab rent, men der var et stort stort dyr, derinde, som jeg ikke kunne vaske væk ;)



Nyt indlæg på byggebloggen

Læs om fremskridt i vores byggeri.

søndag den 19. oktober 2008

Pyllerhøneløvemor - tanker fra ammestolen!

Det er da sært!

Kamille er mit 2. barn og så går jeg hen og bliver en pyllerhøneløvemor.

Jeg var ret cool med Mathias. Selvfølgelig usikker og uerfaren, men ikke pyller!
Jeg beskrev mig selv som løvemor for min dreng, for jeg ville gøre alt for at beskytte ham mod fare, men alligevel lade ham afprøve livet.

Men denne gang er jeg i hvert fald ikke kun løvemor :S
Jeg synes ikke at jeg er overpyller, når det f.eks. handler om feber, forkølelse o.lign. Men jeg pakker lille Kamilleblomsten ind, som skulle hun et smut til antarktis, når jeg ligger hende ud i barnevognen, jeg kan ikke lade hende sidde alene i bilen, mens jeg smutter ind og henter storebror i bhv - hun skal med osv osv...

I går var jeg for første gang, siden fødslen, i byen uden hende. Hun blev passet af min mor, der skulle prøve lykken med sutteflasken. Jeg sad til festen og var godt tilfreds med at være afsted og roste indvendigt mig selv, for hvor cool og fattet jeg var - kiggede "kun" på mobilen hvert 10. - 15. minut... Da jeg endelig synes det var legitimt at ringe for at høre hvordan det gik var kl. 21. Her lød beskeden at havde jeg ringet 20 minutter tidligere havde jeg fået besked på at komme hjem med mine bryster øjeblikkeligt :S

Min datter og min mor har virkelig udkæmpet giganternes kamp om stædighed - sutteflaske eller ej - sulte eller spise!
Langt langt langt om længe havde min mor vundet og Kamille spiste "hele" 50 ml. dyrebart udpumpet modermælk. Men hun havde bare været så ked af det og aftenen havde ikke været nogen ubetinget succes :S Men da jeg ringede var hun rolig igen og faldt senere i søvn. Omkring midnat syntes jeg at jeg havde aftjent min værnepligt og kunne tillade mig at trække mig tilbage uden at tabe ansigt.

Og nu kommer vi til pointen!

Jeg skal ikke ud af huset igen uden hende før hun er 6 mdr og begynder at spise fast føde (halv fast sjappemad/mos). Jeg ville ellers ha' været helt cool med Mathias og sagt, nå jamen så har vi jo betalt de lærepenge og roligt tage afsted igen, for nu har min mor jo knækket koden til hvordan hun får Kamille til at tage flasken. Og det kan jo ikke være rigtigt at man skal være spærret inde bare fordi man har fået børn...JO det kan det. Det er så kort en periode i både hendes og mit liv at jeg godt kan sige nej til en lille fest mod at vide at min datter har det godt og ikke skal lide derhjemme og være den der betaler for min aften i "frihed". Så beslutningen er taget (i hvert fald ind til videre); I de næste 3 mdr. takker jeg nej til festligheder, der ikke indvolverer mine børn.

Jeg elsker jo min lille Kamilleblomst og er bare blevet en pyllerhøneløvemor ;)

torsdag den 16. oktober 2008

Blomsten er 3 måneder

Min lille Kamilleblomst er nu 3 måneder gammel...

Det på en underlig måde både gået vild hurtigt og alligevel er det læææææææænge siden hun kom til verden. Kender I det?!

Hun er vidunderlig... altså en af de der helt sjældne babyer, der bare er helt igennem lækker lækker lækker (jeg har så været så heldig at jeg har fået 2 af de sjældne babyer ;) ).

Efter god træning, med hovedparten af sine vågne timer på maven (efter officiel anbefaling: "dit barn skal sove på ryggen og ligge på maven når det er vågen"), er hun blevet uhørt dygtig til at løfte hovedet og kigge på sine legesager. Hun har fundet sine hænder og de har fundet hendes mund ;) Og faktisk er hun ret god til at daske til legetøjet i legestativet (her ligger hun heller ikke på ryggen, men på siden!!) og gribe fat i det kan hun også. Dygtig tøs! Når jeg tager hende i hænderne trækker hun faktisk sig selv op og vi fortsætter op på benene, hvor hun står ganske ganske kort og fortsætter over på mors mave.

Hun smiler det smukkeste og bredeste, tandløse smil, mens den lille tunge dirrer i munden. Hun siger: "Agry" (som betyder: mor jeg elsker dig!) og griner når jeg kilder hende.

Behøver jeg at sige at jeg er håbløst forelsket?

Lidt nyt om "blomsten"

Jeg har svært ved at forstå, hvordan jeg nogensinde har haft tid til at passe et fuldtidsarbejde. Min barsel flyver bare afsted. Planerne om at arbejde hjemmefra under barslen er skrinlagt og nu er jeg mere end 100% tilstede for mine unger...jeg synes stadig det er lidt underligt at jeg er mor til 2 - eller i det hele taget: "mor". Hvem i alverden har fået den sindsyge idé at give mig ansvaret for at forme 2 liv, 2 hele velfungerende mennesker og skabe 2 gode barndomme??? Og på den anden side...så kan det jo ikke være anderledes! Mathias og Kamille har ligget og ventet på mig hele mit liv - bare ventet på at jeg skulle snøvle mig færdig med uddannelse, fester og at blive voksen, så de kunne komme "hjem". Det har altid været bestemt at vi skulle være sammen. Lige som det altid har været bestemt at Brian og jeg er rigtige for hinanden. Om jeg tror på "den eneste ene"? Kald mig bare naiv og håbløs romantiker, men ja! Jeg tror i høj grad på den eneste ene. Men måske ikke på den gammeldags facon...Jeg tror også at vi skaber vores eget liv, men først og fremmest, tror jeg på at jeg aldrig reelt har haft noget valg; skulle jeg være lykkelig, måttet jeg tage Brian i hånden den dag for over 11 år siden! Og ja, jeg er sgu' lykkelig. Ikke smækforelsket som for 11 år siden, men godt og grundigt lykkelig uden dikkedarer og med stor kærlighed til Brian og det vi har og det vi har skabt.

ej, undskyld!
Jeg ved sgu' ikke lige hvorfor I skulle ha' sådan en smøre. Beklager...og lover at jeg nok skal skrive trivielle hverdagsindlæg i det næste lange stykke tid.


For 14 dage siden havde vi besøg af kommunens børnefysioterapeut, da vi havde bemærket at Kamille var lidt stram i venstre arm. Resultatet blev at hun troede at Kamille måske var lidt spastisk i armen. Jeg skulle tage til læge, som kunne sende hende videre til undersøgelser på sygehuset, hvis han anså det for nødvendigt. Men jeg skulle ikke skynde mig til læge, men kunne bare gøre det en gang ved lejlighed....Yeah right! Hvad tror du selv???? Jeg fik en tid næste dag ved vores familielægen, der tog sagen alvorligt, men sagde ordene, der næsten fik mig til at tude: "Det der synes jeg du skal glemme ALT om!" Han kunne altså slet ikke genkende spastiske træk hos Kamille, men lovede at være opmærksom på det ved kommende undersøgelser. Han sagde også at skulle han tage fejl, ville det være så lidt at hverken vi eller han kunne se eller mærke noget til det.



Så freden er genetableret og min Kamilleblomst er stadig en helt igennem perfekt lillesøster!



For at gøre noget ved den stramme arm, har jeg taget i mod rådet om at prøve Kranio Sakral Terapi. Og det virker...go figure!!!

torsdag den 4. september 2008

Barnedåb

KAMILLE ALBERTE KODAL HANSEN
Det blev resultatet af en dejlig dag, hvor Kamille blev døbt. Herunder ses de stolte forældre med storebror og præsten, der har konfirmeret Brian, døbt Mathias og viet os.
Jeg er ikke selv konfirmeret, så jeg har forlangt af Brian at hvis vores børn skulle døbes, måtte han selv bære dem og sige ja til syndsforladelsen, for det ville jeg ikke (Det vil han heldigvis også rigtigt gerne). Til trods for det, må jeg indrømme at jeg blev temmeligt rørt ved dåben. Brian spurgte mig på et tidspunkt om jeg lige havde gabt, for jeg havde helt klare øjne...Næh, nej...jeg måtte bare knibe en lille tåre. Jeg tror jo mest at det var fordi jeg er så stolt af min lille datter - at hun er så dejlig og god af sig, men ja. Jeg blev rørt af en kirkelig ceremoni (det gjorde jeg sgu' da også til vores bryllup - og det var ikke pga. Gud, men pga min kærlighed til Brian).
Vi havde en dejlig dejlig dag. Dåben blev efterfulgt af en meget afslappet grill-frokost i mine svigerforældres sommerhus, hvor det endte med at eftermiddagskaffen blev så sen at det blev vores aftensmad :)
En dejlig dag, med den nærmeste familie, der alle har en helt særlig plads i mit hjerte.

torsdag den 14. august 2008

Ørenyt

Helt uventet har vi fået gode nyheder i forhold til Mathias ører...

Han har været til kontrol i dag, men vi havde på forhånd aftalt med ørelægen, at medmindre alt var fint, skulle han ha' nye dræn i i næste uge - inden han skal starte i børnehave.

Helt utroligt var meldingen at øret, der har været uden dræn i 3½ mdr faktisk ser helt helt fint og normalt ud. Venstre øre, hvor drænet stadig sidder, ser lidt irriteret ud, men ikke noget alarmerende. Vi skal naturligvis holde øje med ham om komme straks, hvis vi synes, der er optræk til noget.

Vi har nu fået besked på at holde os væk i 6 mdr. og så komme til kontrol. Det er jo fantastisk dejligt lang tid :)

Mathias hader at være til ørelæge og græder helt oprigtigt, når der bliver kigget i ørerne :( Så er hans mor også ked af det...

Tør man håbe at dette er starten på enden af mere end 2 års ørebøvl???

onsdag den 13. august 2008

4 uger

I dag er min lille Kamillemus 4 uger gammel/ung.

alt går rigtigt godt og tidligere indlæg ("lidt nyt") holder stadig stik. Hendes rytme er stadig den samme og hun er stadig en rolig pige, selvom hun er begyndt at live lidt mere op, men det er jo naturligt - hun bliver jo ældre og mere opmærksom på sine omgivelser.

Lige nogle "fødselsdags"billeder her på hendes 4-ugersdag!

mandag den 28. juli 2008

Lidt nyt

I dag er Kamille 12 dage!

Og jeg kan afsætte en smule tid til at blogge lidt...

Vi har fået verdens sødeste, lækreste og nemmeste lillesøster. Hun gør ikke meget væsen af sig og sover så godt at man skulle tro at det var umuligt at være så heldig.

Nogen kan måske huske at jeg tit har sagt at barn nr. 2 skulle være nem, sove godt og aldrig være syg, hvis det bare skulle gå nogenlunde lige op i forhold til Mathias. Og indtil videre ser det ud til at "nogen" mener at vi har fortjent at slippe lidt lettere denne gang - og heldigvis for det. Selvom Mathias jo faktisk er kommet ud på den anden side og er blevet en skøn knægt (med de sædvanlige drengenøkker), så ville det snart ikke være fair at jeg skulle sove så lidt igen og gå så meget til læge og gi' så meget medicin igen.

Kamille sover 2 lange lure i løbet af dagen, så bare jeg organiserer mig godt, kan jeg nå det meste dér (f.eks. gøre aftensmaden klar, så det bare er at tænde for varmen). Fra 16 - 17 tiden er hun meget vågen og vil kun 1 ting frem til kl. 22 og det er at spise spise spise. Det gør hun så med små pauser, hvor hun sover (ca. 10 - 15 min. af gangen). så om aftenen er jeg temmeligt bundet og derfor prøver vi også at undgå at skulle noget om aftenen, da det ikke er så fedt at være hjemmefra med et bryst konstant i munden på en baby ;) Hun sover så fra ca. 22 - 22.30 til kl. 03 og spiser i ca. 20 min. hvorefter hun sover til kl. 07, hvor storebror også står op, så det er jo vældigt godt "timet". Jeg er simpelthen frisk og kan sagtens springe min middagslur over :D Hvem havde troet det....????

BARNEDÅB
Den 24. august har vi barnedåb og hendes fulde navn er nu vedtaget:

Kamille Alberte Kodal Hansen

Alberte hedder hun efter min far, der hed Albert til mellemnavn. Det er min måde at holde mindet om min far i live på. Selvom jeg aldrig mødte ham har han en plads i mit liv.
Lige et foto af min sovende engel...
BYGGERI
Der sker en masse på vores byggeri og en af de nærmeste dage skal jeg nok lige afsætte tid til en opdatering på byggebloggen...følg med!

torsdag den 17. juli 2008

3 ryk og en aflevering - en fødselsberetning

Tirsdag den 15. Juli er jeg 40+4 og har en tid ved JM ved 16-tiden. Jeg har min mand og søn med – en rigtig familietur. Hun mærker og føler og vurderer alt fint og bemærker at jeg nok får min vilje og ikke får en kæmpebaby, da hun vil skønne baby til 3300 g (vurderet til 3200 g i 38+4). Vi taler en del om hvad der sker, når man når til 42+0, da jeg efterhånden har opgivet at fødsel går i gang af sig selv.

Efter JM tager vi ud at handle, hvor jeg har et par plukveer, der dog føles lidt underlige.
Da vi triller ind i vores gårdsplads omkring kl. 17. får jeg endnu én, der får mig til at sige at ”det kunne da lige passe at det går i gang nu lige efter JM-besøg”.

I de næste timer kommer der flere og de er regelmæssige – varer dog kun ca. 15 sekunder og kommer kun hvert 15. minut. Jeg er skeptisk, da min krop har drillet en del i de sidste mange uger. Men et eller andet sted vidste jeg nok godt at det var nu.

Kl. 20 beslutter vi at køre den kommende storebror over til mine svigerforældre, så han kan sove der. Min svigermor er temmeligt spændt, så jeg formår at skjule de par veer jeg har mens vi er der. Vi siger også at det bare er for en sikkerheds skyld, da det sagtens kan gå i sig selv igen.
Min mand får til opgave at holde styr på intervaller og varighed og så kaster jeg mig ellers over vasketøj, oprydning, rent sengetøj osv… Det skulle jo være rart at komme hjem igen. Jeg tror efterhånden ikke på at det går i sig selv. Omkring 20.30 ringer jeg til fødegangen og siger at jeg nok kommer i løbet af aftenen eller natten, men vil bare vide hvornår de vil se mig, da det gik hurtigt sidste gang (4 timers aktiv fødsel). JM i telefonen har lidt svært ved at tro det da jeg lyder meget frisk – hvilket jeg faktisk også er. Jeg får at vide at jeg skal komme når der er 8 min. i mellem og de varer ca. ½-1 min eller de begynder at bide for alvor.
Ved midnatstid, tør jeg ikke vente længere. Veerne har taget et spring og kommer med 5 min. i mellem i stedet for 10 min. men varer dog kun 15-20 sek. og bider ikke rigtigt – jeg kan sagtens puste mig igennem det. Jeg kan dog mærke at det trykker godt nedad under veerne, så jeg vurderer at det er bedst at tage af sted. I telefonen med JM undrer hun sig og siger at vi er velkommen til at kigge forbi, men måske får lov at køre hjem igen. Det er nemlig typisk at man bliver overnervøs, når det er gået lidt stærkt første gang…
Ca. 00.50 er vi i Esbjerg – turen derind var ganske udholdelig.
Jeg bliver undersøgt kl. 01. og er 4 cm åben. Det er jeg ganske godt tilfreds med når man tænker på at jeg faktisk ikke synes det gør vildt ondt endnu. Vi får en fødestue – faktisk samme som da storebror kommer til verden og jeg beder om at få lavement og badekar. Badekaret må jeg ikke komme i før jeg er 5 cm åben, så JM trækker det lidt. Min mand siger at nu når jeg det i hvert fald ikke til kl. 01.33, hvor vores søn er født og det garanterer jeg ham at det kan jeg ikke nå.
Jeg står under bruseren og veerne bliver bedre og bedre, men jeg har rigtigt godt styr på vejrtrækningen og puster mig igennem det. JM kommer ind ca. 01.45 og siger at badekaret er klar og jeg lige skal prøve at tisse inden jeg hopper i. På toilettet får jeg en vild ve, der er lige ved at gøre mig panisk, for den er godt nok svær at puste sig igennem. Da jeg rejser mig er toilettet fuld af ”tegnblødning” og jeg synes ikke rigtigt veen vil slippe igen. Jeg snupper lige én til af samme slags ve inden jeg begynder ”turen” ind til badekaret. Og på kanten af badekaret kommer 3. vilde ve. Jeg tager mig sammen og kravler op i karet kl. 01.55 og sætter mig på knæene. JM vil undersøge hvor udvidet jeg er, så hun vil gerne ha’ mig ned at ligge, men inden jeg når noget som helst kan jeg mærke at vandet går i en stor skylle. Det når jeg kun lige at sige højt og så kommer pressetrangen. Jeg råber: ”Nu kommer babyen”, men JM vil først undersøge om jeg er udvidet nok og får mig vendt om, så jeg kommer ned at ligge. Allerede her opdager JM og min mand at det nok er unødvendigt at undersøge mig, da lillepigens hoved allerede er ude. Jeg får strenge ordre på at holde min numse under vandet for jeg er ved at kravle op under loftet, fordi JM bad mig om at gispe i stedet for at presse. Det opgiver jeg ret hurtigt og siger at nu kommer den altså…presseve nr. 2 melder sig og med 1 hånd om baby og en, der er ved at knuse min mands presser jeg ret let resten af min pige ud i verdenen – kl. 01.59 – Blot 1 time efter ankomsten til sygehuset.

Vores guldklump er meget blå og trækker kun modvilligt vejret, så da far har klippet navlestrengen, kommer hun over på bordet og bliver suget. Hun kommer over til mig og ligger lidt med iltmasken foran sig. Jeg er i mellem tiden kommet på briksen for at føde moderkagen. Noget jeg frygter, for det var ikke så lige til sidste gang. Det går dog legende let denne gang.

Lillepigens vejrtrækning retter sig fint, men for en sikkerheds skyld kommer der en læge forbi og lytter. Alt er dog i skønneste orden.
JM bemærker at vores pige ikke er ret stor og ikke har ret meget fosterfedt. Hun vejer hende – 2840 g. Vi får at vide at vi muligvis ikke får lov at komme hjem med det samme, da hun er så lille. Man vil muligvis beholde hende og supplere op på maden indtil mælken falder til. Løsningen bliver dog at JM efter 2 og 5 timer måler hendes blodsukker og hvis det er i orden får vi lov at køre. Min lille tøs sutter som en professionel og hendes blodsukker er fint. Så kl. 07. kører vi hjem.
Vores datter er meget stille og jeg skal lige ha’ lært hende at man er vågen om dagen og sover om natten og ikke omvendt. Men ellers er jeg usandsynligt lykkelig – i sær fordi hendes storebror er smaskforelsket i hende og kysser, aer og krammer hele tiden.
I dag er jeg temmelig mærket. Det føles som om jeg er blevet gennembanket, så jeg glæder mig til i morgen, der er jeg nok lidt mere frisk.
Vores datter hedder Kamille og er smuk smuk smuk.
Det blev lidt langt selv om det reelt kun var 3 kraftige veer og 2 presseveer, der skulle til.


onsdag den 2. juli 2008

Hvad laver du?

Nyder du din barsel? hører jeg tit...

Og ja, det gør jeg da, så meget man nu kan når det gør pisse ondt!
Min venstre isikiasnerve har bare sat sig fast, så jeg praktisk talt ikke kan gå :(
Heldigvis slipper den taget ind i mellem - bare sådan et par timer, så jeg da kan gå lidt rundt, men i den tid er jeg da mega øm.

Desuden er jeg en hval - og nu er barnet så stort at det for alvor trykker på lunger og hvad der ellers normalvis er plads til. Så jeg bliver forpustet bare af at synge godnatsang for Mathias :P Og enhver bevægelse kræver oceaner af kræfter. Men men men det er jo sådan det skal være - og måske er det indrettet sådan så kvinden bliver klar til at føde - for hvordan går det ellers til at gravide går og længes efter veer....?

Når jeg ikke har for ondt skynder jeg mig at planlægge tid med Mathias. Derfor har vi netop i dag været i Legoland (vi har jo sæsonpas). vi var der i ca. 3 timer, så kunne jeg ikke gå længere, men Mathias var faktisk også mæt af oplevelser og is, så turen gik uden protester hjemad. Hjemvendt tog vi lige en 2 timers middagslur og gjorde derefter kål på resten af madpakken.

Det var rigtigt dejligt at være sammen med Mathias på den måde, for måske sidste gang mens han er enebarn (jeg knuse-elsker ham simpelthen).

onsdag den 25. juni 2008

lidt nyt

Jeg tøffer rundt og får ordnet en masse ting, men synes alligevel ikke rigtigt jeg når til enden af listen med "To do's". Kender I det..?


BAILEY
Vores hund Bailey (hvalpen til Sille) er blevet aflivet. Vi har i ca. 9 måneder arbejdet med hende (og haft adfærdsspecialist ude - hvilket kostede spidsen af en jetjager), men på trods af en lille forbedring blev hun ved med at snappe efter buksebenet på fremmede mænd. Det måtte jo få en ende på et tidspunkt og det gjorde det så for en uge siden.

Sille er ved at have vænnet sig til det, men det tog lidt tid.


MATHIAS
Mathias og jeg sad og hyggede os ved morgenbordet, hvor han, som sædvanlig, snakkede mig et øre af :)
Han kom til et punkt i historien, hvor alle drengene fra dagplejen blev nævnt og hvem, der var god til at lege hvad. Så (bare for at få et lille ord indført) spurgte jeg ham: "Hvem er din bedste ven?". Jeg kunne se at han tænkte sig lidt om og jeg var temmeligt spændt på om han nu havde fået ny bedste ven eller...

Men svaret overraskede mig nu alligvel noget..."Mor", svarede han :D

Kæmpe knuser og masser af kysser til charmetrolden blev det jo selvfølgelig til, det er vel næsten unødvendigt at sige.

Dejlige søn!

BYGGEBLOG
Se nye billeder af byggeriet på byggebloggen

fredag den 13. juni 2008

JUHU - Barsel

Der er ikke så meget andet at sige end at jeg har haft sidste arbejdsdag i dag og nu officielt er på barsel.

Det betyder at jeg nu endelig får tid til at slappe af og smide stængerne op i løbet af dagen. Så burde både plukveer og vand i fødderne fortage sig lidt.

Jeg får også tid til at gøre lidt klar til bebsen. Jeg skal snart hente autostolen, som jeg låner af min veninde. Den tør jeg ikke vente med, da jeg har en fornemmelse af at jeg føder før tid... (???)

Og så skal Mathias og jeg hygge :) Det bliver dejligt med god tid om morgenen :)

tirsdag den 10. juni 2008

Arrrhhgg - Plukveer!

Jamen for H***** da!

Jeg kan sgu' ikke bevæge mig uden at få de satans plukveer; når jeg rejser mig fra stolen, når jeg går, når jeg strækker mig, når jeg ......hele tiden!

Og det er jo ikke fordi det er smertefuldt, men det er faktisk ret ubehageligt og er svært at bevæge sig når alle muskler strammes uden for min kontrol.

Og hvis man så i det mindste kunne tro på at de gjorde godt for et eller andet. Men de tjener jo faktisk ikke noget særligt formål; andet end at kroppen "øver" sig på veerne, men de hjælper ikke til at udvide eller noget som helst, så man kan ikke en gang regne med at fødslen er nært forestående :(

øv øv øv

onsdag den 4. juni 2008

løst og fast

BAGEMASKINE
Jeg har lige fået min nye bagemaskine hjem (bestilt på bagemaskinen.dk). Den har bagt sit første brød, der var ganske lækkert, sådan helt lunt med lidt smør på :)

Jeg har en idé om at den skal være med til at sørge for at jeg rent faktisk får noget at spise, når bebse er ankommet og belejrer mig.

BARSEL
Snart snart har jeg barsel :D Og det glæder jeg mig usigeligt meget til.

Jeg kan godt lide at tage ud af døren om morgenen, så det er ikke arbejdet, der er træls. Men jeg giiiiiiiiiiiider ikke mere. Jeg vil ha' lov til at slappe lidt af med min tiltagende tykke fødder op ad, Jeg vil tulle rundt og hygge med Mathias om morgenen og hente ham tidligt, jeg vil gøre klar til bebse ankommer, jeg vil vil vil...mest af alt bare på barsel!

Om 2 uger kan bebse komme og betragtes som "født til tiden" - VILDT!!!

KUSINE MED MINIBABY
Min kusine har desværre fået kejsersnit i uge 25+4 (ud af 40 graviditetsuger) pga. svær svangerskabsforgiftning. Hun er nu mor til Apoline (en lille pige) på blot 31 cm og 580 gram, der ifølge alle undersøgelser faktisk har det godt og endelig er begyndt at tage på. Min kusine er heldigvis også i bedring, men en overgang var der reel bekymring for hendes liv. Så man kunne på ingen måde forsvare at vente længere med at tage Apoline ud - så tidligt, tæller hver dag i maven.

Vi håber alle på det bedste. Den oprindelige besked var at hun havde 33% chance for at overleve. Nu ser det lidt bedre ud, da hun er begyndt at tage på. Men når de fødes så unge kan der til enhver tid støde komplikationer til. Desuden er der sandsynlighed for at der vil være senfølger (altså problemer under opvæksten, såsom indlæringsvanskeligheder o.a.)

torsdag den 22. maj 2008

Legoland

I søndags var vi i legoland. En dejlig tur, hvor Mathias holdt ud (uden middagslur) meget længere end vi havde regnet med.

Vi var afsted en hel flok; farmor, bedstefar, Mi (min mor), onkel Kenneth, Doris, Faster Karina og os 3.

Vi har købt årskort og jeg regner bestemt med at Mathias og jeg tager derop en eftermiddag eller 2 i min barselsperiode inden fødslen.
Lige et par stemningsbilleder fra turen.













mandag den 19. maj 2008

Hårdt mod hårdt

Det kan åbenbart betale sig at blive sur/stædig og sætte hårdt mod hårdt...

Vi har været meget konsekvente i behandlingen af Mathias' (genopståede) øreproblemer. Vi tog alle midler i brug på 1 gang - penicilin, skylning med både 60 ml. salt og eddikevand og øredråber 3 gange dagligt. Efter 3 ugers nonstop infektion, ser det ud til at der er faldet ro over situationen.

Han virker ikke længere smertepåvirket og højre øre flyder ikke længere. Det kan selvfølgelig være at drænet også er faldet ud på den side og det står inde bag trommehinden og spænder...men som sagt, virker han ikke smertepåvirket og sover igen igennem, så mon ikke det faktisk er fordi det går bedre...???

Vi krydser fingre og håber at vi kan vente med at tage til ørelægen til normal kontrol i uge 25.

torsdag den 15. maj 2008

Hjemvendt Frankrig

Netop hjemvendt fra Frankrig, kan jeg berette om en dejlig (lidt tidspresset) tur, med det skønneste sommer sommer sommervejr.

Selve rejsen gik problemfrit - også for gravide maver :) Der var kun et lille uheld, da Mathias måtte sande at man bliver køresyg af at læse, mens man kører bil. Og så måtte vi sande at sådan noget lugter og tøjet, der skiftes skal pakkes i dobbeltposer :S

Nu går der desværre lang tid inden jeg ser min familie igen. Byggeri og baby gør at det nok først bliver muligt med en tur derned igen om et års tid :( Vi kan jo så håbe på at de tager turen herop!

onsdag den 7. maj 2008

Ørelægens afgørelse

I dag skulle ørelægen afgøre, hvorvidt vi burde blive hjemme fra Frankrig.

Hans dom lød at han synes vi skal tage afsted og nyde turen.

Mathias' ører har det på ingen måde bedre :( Men der er bare ikke så meget ørelægen kan gøre den næste uges tid. Behandlingen står på penicilin, skylning af højre øre og øredråber - og så må vi se om det begynder at give resultat.

I dag kunne jeg fornemme at hvis behandlingen ikke giver et rimeligt hurtigt resultat, vil ørelægen nok gå med til at give ham nye dræn ret snart (+ fjerne polypper)...Det blev ikke sagt direkte, men...

Vi rejser altså til frankrig i morgen tidlig og glæder os :D

God pinse til jer, der bliver herhjemme.

Jordemoderbesøg + forestående rejse

Jeg var til jordemoder i går.

Udover den (åbenbart) obligatoriske snak omkring deres strejke, så fik vi da også tid til at "kigge" lidt på bebse.

Bebse mangler nu kun 9 uger for at være "færdigbagt" og vejer på nuværende tidspunkt omkring 1800 gr. og er lidt over 30 cm lang. Brian mener også at jeg er begyndt at fylde godt i landskabet ;) Men som I kan se har Bebse altså kun 9 uger til at tage yderligere ca. 1200 - 1400 gr. på og vokse 20 cm. Så mon ikke maven "ekspolderer" i størrelse over de næste uger.

Jeg har sammenlignet med "målingerne" på Mathias, da han lå i mors mave og det er faktisk nærmest de samme tal - endda udvendigt er maven samme størrelse, som på samme tidspukt med Mathias.

Bebse har også allerede lagt sig klar. Dvs. at han/hun ligger med hovedet langt nede i bækkenet, men står dog ikke helt fast endnu. Teoretisk set kan bebse vende sig om endnu, men sandsynligheden er ikke ret stor, når den ligger så langt nede som den allerede gør.

Mine "tal" (dvs. blodtryk, proteiner i urinen osv.) er bare super fine :)
Jeg har det også fantastisk godt - langt om længe... Jeg har ikke længere så ondt i symfysen/bækkenet, som jeg har haft, så nu er det igen dejligt at være gravid - De sidste 9 uger vil jeg nyde i fulde drag og naturligvis glæde mig til at se vores vidunder - men jeg har ikke længere så travlt med at få det overstået, som jeg havde mens jeg havde rigtigt ondt.

Jordemoderen gav således grønt lys for vores tur til Frankrig. Vi skulle gerne afsted i morgen tidlig (8. maj). Det hele afhænger af ørelægens dom i eftermiddag...

Mathias var ved ørelæge i forgårs, hvor vi desværre fik at vide at det står skidt til. Han har mellemørebetændelse på begge ører (det vidste vi jo egentligt godt, det var jo derfor jeg tog til vagtlæge på en helligdag - se tidligere indlæg). På højre øre sørger drænet for at betændelsen kan flyde ud, men på venstre er trommehinden vokset sammen og står nu spændt pga. væsken bag ved. Ørelægen var meget forstående i forhold til vores frustration, nedtrykthed og ønske om at få sat nye dræn i hurtigst muligt - men vil dog lige se det lidt an.

Mathias har fået ny tid ved ørelægen allerede i dag, så det kan vurderes om situationen er ændret til det værre og dermed gør det er uforsvarligt at rejse til Frankrig.

Umiddelbart tror vi på at vi får grønt lys, da Mathias efter lang tids smerte og umulig nattesøvn, faktisk virker som om han har det bedre og knapt så ondt.

Vi krydser fingre X

fredag den 2. maj 2008

Røde dage i kalenderen

Røde dage i kalenderen (læs: helligdage) er bare ikke noget man, som forældre, kan bruge til en SK*D, når man står med en dreng, der har store smerter.

Jeg blev sgu' arrig!

Mathias bøvler virkelig med de øv-ører igen og natten til i går fik han kun 3 timers sammenhængende søvn (på PINEX). Vores ørelæge holdt lukket, så jeg forsøgte at opspore en anden ørelæge, der kunne kigge på ham. Hvis trommehinden stod og var spændt, som vi har stærk mistanke om, kunne han lave et lille prik i den og så ville Mathias' store smerter aftage.

Ørelæger har ingen vagtordning :(

Vagtlægen var en arrogant L***, der f.eks. sagde til mig at bare fordi jeg ligger hånden på Mathias' pande og synes han er varm, er det jo ikke sikkert at han har feber. "Det der med en hånd på panden, giver vi læger ikke meget for. Så du ved faktisk ikke om han har feber"

- JO. Din ...... (ARGH) det ved jeg, for jeg kender mit barn og kan sagtens mærke forskel på 37,5 og 38,5 (eller 40 - for den sags skyld) Og jeg havde ikke tænkt mig at belemre et ulykkeligt barn i smerter med den trælse oplevelse at få taget temperatur (har ikke sådan et termometer til øret....). Han gav mig tid ved den alm. vagtlægeordning, som jeg tog i mod med tanken at så kunne jeg måske presse den læge til at finde en ørelæge.

Beklager, men alm. læger kan ikke se en tøddel ind i sådan et lille øre. Hvor mange gange har de ikke kigget ind i Mathias' ører og overset de mest basale ting...Har endda oplevet at de ikke kunne se at der var hul på trommehinden og betændelsen flød ud af øret - og at en anden gang så de ikke at der faktisk sad dræn i...Så er det altså bevis nok for at det er nødvendigt med en specialist!

Selvom jeg faktisk kom til at græde inde ved lægen, blev jeg bare sendt hjem med en recept på penicilin (som nok ikke virker alligevel), som ikke tager smerterne og så med besked om at jeg måtte kontakte egen ørelæge mandag. Hvis man ved bare lidt om mellemørebetændelse ved man at det kan udvikle sig dramatisk på få timer.

Mathias skal leve i smertehelvede indtil trommehinden sprænger af sig selv pga. det voldsomme tryk. Det er sgu ikke til at bære at bare pga. en rød dag i kalenderen, så skal man være døden nær, for at blive tilset af den rette læge.

Nå, jeg er bare lidt sur...som I nok kan læse. Og skulle bare af med dampen...

onsdag den 30. april 2008

AHHHH!!!

Det lysner :)

Vi har siden slutningen af marts døjet med afbrudt nattesøvn. Mathias har simpelthen rodet og rodet rundt i sin sengetid, nattesøvn og ikke mindst fornemmelsen af hvornår det er ok at stå op.

Han har ellers været så nem at ligge i seng - uanset hvor vi befandt os, har det bare været at sige godnat kl. 19.30 og så sov han igennem til kl. 7. Så det har godt nok været streng at stå med en dreng, der bare skreg når han skulle i seng og bruge 45 min. på den kamp. Og blive vækket om natten af en dreng, der var utrøstelig og bare ville over i vores seng - men ikke kan ligge stille og derfor roder rundt i 1 times tid, hvorefter det kan lade sig gøre at ligge ham igen. Og blive vækket kl. 5 af en dreng, der absolut vil ha' morgenmad og slet ikke vil overveje at hvile lidt længere....PUHA

Derudover har han været komplet umulig i samme periode. Nok ikke så underlig den manglende søvn taget i betragtning. Men det er nok også kombineret med den satans "selvstændighedsperiode", som han er på vej igennem. Han vil bestemme ALT ALT ALT! og får han ikke sin vilje bliver han både, sur, ked, gal, pylret, hysterisk og helt umulig at tale fornuft til.

Heldigvis ser det ud til at vi er på vej ud på den anden side af begge faser :) Vi har i hvert fald haft både 2 relativt gode dage og nætter.

Mon ikke det også hænger lidt sammen med at han er tilbage på astmamedicinen, så det ikke driller ham. Og at betændelsen i øret nu får lov at rende, da vi holder øregangen renset, så der er passage.....??? Man kan jo kun gisne. Og som forældre bliver man aldrig klog på hvad årsagen til problemerne er og ej heller hvilket tiltag, der løste problemet. Så jeg formoder at man er næsten lige så meget på bar bund med barn nr. 2, som med nr. 1 ;)

torsdag den 24. april 2008

Mathias' ører

UPDATE!!!

Ørerne render stadig, så vi var ved ørelæge her til formiddag, hvor han konkluderede at: "Højre øre flyder!!!" Ja, det vidste vi godt. Nå, men vi fik besked på at begynde at skylle hans øre med det sædvanlige saltvand og se det an i 7-10 dage. Dommen over venstre øre var at det ser ok ud, men at drænet er faldet ud og ligger i øregangen (falder selv ud...). Hvordan det øre så reagerer, når trommehinden vokser sammen efter 1 års udluftning er jo ikke godt at vide. Højre øre er fyldt med betændelse men har da stadig drænet. Dog er fristen nok ret kort, da det højst sandsynligt også snart falder ud.

FUCK

Vi kender turen. Skylningen virker ikke, så skal vi skylle med saltvand blandet op med eddike. Det virker heller ikke, så begynder de at suge betændelsen ud. Det virker heller ikke. Så hiver de drænet ud, fordi bakterierne har fået grobund dér. Så skal vi se det an, men ørerne driller stadig og så efter ca. 3 mdr.s helvede skal vi igennem en grufuld fuld narkose, hvor de sætter nye dræn i og denne gang tager de sikker polypperne også. De andre gange har han været for ung til at de ville tage dem, selvom de er ret store. Det kan jo så måske være at vi er heldige at en ny omgang dræn giver ro i 1 år mere og at fjernelsen af polypper, giver mere luft generelt og derfor også hjælper på astmaen. Det var der i hvert fald en bekendt, der har oplevet.

Opdatering følger!
______________________

For F*****

Man skal sgu' aldrig sælge skindet for bjørnen er skudt.

Vi troede faktisk på at Mathias' ører var fine. Siden han fik dræn i for 1 år siden, har alt åndet fred og idyl. Vi troede på at når drænene en gang faldt ud, så ville hans ører nok være fine og kunne klare sig selv.

Mathias har fået et tilbagefald i forhold til astmaen, som I har kunnet læse. Dette var kombineret med halvhøj feber over 2 dage. Feberen forbandt vi med forkølelsen. Men det kunne nu godt se ud til at feberen hang sammen med en mellemørebetændelse! Ja, på trods af dræn........(?) I går begyndte det i hvert fald pludseligt at rende voldsomt fra hans højre øre. Det snaskede ikke bare sådan lidt, men der hang rent faktisk dråber fra hans øretip, så hans bluse var helt våd og klistret.

FUCK!!! Tænkte jeg altså bare og vidste hverken ud eller ind. Når man har været igennem sådan et forløb, som Mathias har, hvor vi en overgang havde fast tid ved ørelægen 2 x ugentligt og har kæmpet med de forbandede ører i over 1 år, så bliver man sgu' lidt panisk ved tanken om at det skal til at starte forfra igen.

Da jeg ringede til ørelægen i morges, fik jeg at vide at vi skulle se det an hen over weekenden. Hvis det stadig render mandag, skal der kigges på ham med det samme. Det der bekymrer mig er at bakterierne får grobund i drænet, så drænet skal trækkes ud. Det har han prøvet og det var der absolut ikke noget sjovt ved :(

øv øv, efter en lykkelig vinter uden sygedage, ramler det hele synes jeg :(

onsdag den 23. april 2008

at rejse

I et tidligere indlæg har jeg luftet min tvivl om at kunne rejse til Frankrig i pinsen til min onkels bryllup.

Nu ser der lyst ud :)
Jeg har faktisk mindre ondt end jeg har haft tidligere (ikke at det er gået over...), så jeg er meget positiv over at skulle rejse. Har ikke turde glæde mig før nu, men Brian gjorde mig opmærksom på i går at der faktisk kun er 14 dage til afrejse :D Og så er jeg sgu' begyndt at glæde mig!!!

Skal ned og knuse-kramme dem alle og se min kusine/søster, der også er gravid (termin sidst i august).

dejligtdejligtdejligtdejligtdejligtdejligtdejligtdejligtdejligtdejligtdejligtdejligtdejligtdejligt

Astmatisk bronkitis - øv!

øv øv!!!

Mathias har til alles store glæde været fri af sin astmamedicin i 4 uger. Men i går fik vi så ordrer af lægen på at starte igen, da han har det mærkbart værre. Lillemanden hoster en hoste, hvor man kan høre at han simpelthen ikke kan komme igennem. Vi har været i tvivl om det var almindelig snue.

Forskellen ligger nemlig i hvorvidt det sidder i de øvre luftveje, som det normalt gør ved forkølelser eller om det har sat sig i de nedre - dvs. bronkier og lunger. Det gør det så ved Mathias (som sædvanlig :(

Først var det lidt irriterende at han alligevel ikke var vokset fra det, som vi havde håbet og troet på. Dernæst var jeg igennem selvbebrejdelsesfasen, hvor jeg mente at det var min skyld at han har fået det dårligt igen, da jeg aldrig skulle ha' taget medicinen fra ham. Nu er jeg så nået dertil, hvor jeg har erkendt at det ikke var en fejl at tage det fra ham, da det jo skal prøves af en gang i mellem om han kan klare sig uden - og vi gør det igen! Og lige så træls det er at han skal ha' medicinen, lige så godt er det at se at det faktisk virker og at han allerede efter 1 lille døgn tilbage, har det bedre. Han er stadig skidt og påvirket, men vi kan mærke at det virker :)

Lige nu holder vi vejret mht. hans dræn. De sidder gennemsnitligt i ørerne i 10-12 mdr inden de falder ud af sig selv. Herefter skal han igennem en ca. 3 mdr's periode med kontroller, hvor ørelægen vurderer om han kan klare sig uden dræn eller om han skal ha' nye i. Mathias' dræn sidder der endnu efter 12 mdr. (sat i 18.04.07).

torsdag den 10. april 2008

Symfyseløsning - hverdag og rejse

Jeg har længe døjet med smerter fra symfysen, som er 1 af de 3 led der udgør bækkenet. Det gør vildt ondt, specielt gang, når jeg står længe og sidder længe.

Min læge og jordemoder var ikke længe om at konstatere at det er symfyseløsning og begge opfordrer til sygemelding. Men jeg er altså stædig. Jeg kan godt lide at tage på arbejde om morgenen og opleve at dagen flyver afsted. Jeg kan da godt mærke at det bliver lidt bedre når jeg er hjemme og bevæger mig i et andet tempo og i en anden rytme, meeeen... tiden bliver nok ulideligt lang ved at gå hjemme, så det har jeg ikke meget lyst til.

Jeg er klar over at jeg måske ender i en situation, hvor jeg ikke kan undgå det, men jeg er stædig og har kun sølle 9 uger tilbage inden jeg skal på barsel, så mon ikke jeg kan bide tænderne sammen så længe...

fra 8. til 13. maj skulle jeg gerne være på ferie i Frankrig i anledning af min onkels (2.) bryllup. Om vi kommer afsted er afhængig af hvor ondt jeg har i tiden op til afrejsen. Hvis det er meget slemt, vil jeg ikke kunne overskue at sidde i en bil så længe. Men jeg vil gøre meget for at komme afsted. Og lægen har også sagt at der ikke er noget helbreds- eller sikkerhedsmæssigt i vejen for at tage afsted. Den kvindelige side af min familie sydpå bekymrer sig også nok, så det behøver jeg slet ikke ;) Jeg får konstant at vide at et sølle bryllup ikke er værd at risikere noget for mht. graviditeten. De er altså ikke vilde med at jeg tager turen derned, men der står bare meget mere på spil end et bryllup. Jeg vil jo se min familie. Det sker kun 1 gang om året ca. Så det er vigtigt for mig.

fredag den 28. marts 2008

Fibernet

dejligt dejligt...

Vi er nu de glade indehavere af en solid omgang fibernet. Nu kan TDC smutte med deres elendige kobberforbindelse, som er langsomt og ustabilt.

Jeg har netop nu efterbestilt telefoni over fiberen. Her betaler jeg kun 149,- i oprettelse, ingen abonnement og jeg har 30 timers gratis taletid til danske fastnetnumre. De andre opkald er til almindelig kendt takst. Så det er jo ikke noget at blive nervøs over :)

Nu skal vi bare lige ha' styr på kabelhelvedet efter 1 boks og 2 routere (1 alm. og 1 til trådløs forbindelse).

Alt virker optimalt og endda ude på toilettet er vores forbindelseskvalitet "meget høj" ;)

søndag den 23. marts 2008

PÅSKEFERIE

Åh, ja!

Vi har haft påskeferie og det er gået alt for stærkt, men har været vidunderligt. Jeg kunne godt lige tage et par uger mere - bare med lidt varmere vejr.
Det var egentligt meningen at vi skulle på en masse udflugter - legoland, Givskud Løvepark, Randers Regnskov osv osv. Men af flere årsager blev det ikke til så meget. En af grundene kan du læse mere om på byggebloggen. En anden årssag var at Mathias har været lidt af en pjevs i feriens første 6 dage. Vi har taget astmamedicinen fra ham og det har hans krop lige skulle indstille sig på. Han har ikke som sådan været syg og der har heller ingen problemer været i forhold til hans vejrtrækning :D men, som sagt, har han pjevset lidt, hvilket udelukkede lange køreture - i hvert fald hvis hans forældre skulle bevare deres normale sindstilstand (hyle, tude, pive, pylre, pjevse).

I stedet fik vi tiden til at går herhjemme. Vi har bl.a. købt en trampolin til ham. Dette har været planlagt siden jul, hvor han ønskede sig penge til en sådan. Nu er den købt og han er rigtigt glad for den. Her ses han i fuld gang, mens far og onkel Kenneth er ved at sætte sikkerhedsnet op.

Vi har også bagt kager og slappet af, som kan ses af følgende billeder...


I dag - Påskesøndag - har vi været på Søfartsmuseet i Esbjerg og bl.a. set sælerne blive fodret. Mathias havde en rigtig god tur. Desuden har vi haft den traditionelle jagt efter påskeæg. Men vores tradition er ikke helt som de fleste andres. Vi har blandet den franske og den danske tradition. Så Mathias startede med at høre påskeklokken ringe, hvilket er tegn på at den flyver rundt inde i huset og taber slik på sin vej. Påskeklokken flyver ud af et åbent vindue og lander et sted i haven. Mathias starter med at samle det slik påskeklokken har tabt på gulvet og i vindueskarmen og går herefter udenfor, hvor påskeharen har lagt æg, slik og chokolade i reder rundt omkring huset. Jagten slutter når man har fundet alle harens påskereder og finder påskeklokken.
Mathias blev for første gang præsenteret for dette i år og han slugte det råt - altså både historien og chokoladen ;)

Det var rigtigt hyggeligt. Også for mig, der fik lov at genoplive et barndomsminde.

















søndag den 16. marts 2008

Gymnastikopvisning 2008

Mathias og jeg går til forældre-barn gymnastik og det er kulmineret i en opvisning sammen med alle de andre gymnastikhold.

Det gik rigtig godt og Mathias sputede rundt sammen med alle de andre unger i 3 fulde timer. Han var fuldstændig kvæstet da vi kom hjem. Så han tog lige en ekstra middagslur på 1½ time.

Gymnastikopvisningen startede med indmarch og så var vi de første på gulvet. Det var rigtig sjovt og Mathias vil snakke om det i lang tid.

Vi lavede det til en familiedag, så hele den pukkelryggede kom med hjem til kaffe og vi fik aftensmad sammen og derefter et spil Trivial. Vi kom alle sent i seng, men havde en rigtig rigtig dejlig dag. Og vi glæder os allerede til næste år!
Her lige et billede fra indmarchen :)

fredag den 14. marts 2008

Første ordre

Jeps, den er god nok!

I dag vågnede vi til den første ordre i vores nye butik (altså webshoppen).

Det er ret fedt. Med til historien hører jo at vi slet ikke annoncerer for vores shop endnu. Dvs. det er ikke let for folk, der ikke kender adressen til e-Trælasten at finde den. Det er først når vi begynder at annoncere og sætte søgeord op på google at vi kan forvente at få kunder i butikken.

Det er under alle omstændigheder en milepæl.

Fibernet

Puha, det var lige ved at blive spændende...

Vi har bestilt fibernet ved Profiber, der da også har kravet som gale i vores lokalområde. Men det har godt nok ladet vente på sig.

Vi river, inden for ganske kort tid, den resterende gamle del af vores hus ned. Og det er lige netop i den del af huset at TDC's kobberkabel går ind i huset. Så når huset er væk er al forbindelse ud af huset væk; telefon og internet! Så det er jo en smule vigtigt at Profiber når at sætte deres boks op inden TDC's ryger...

Heldigvis ser det ud til at de når det. Teknikeren kommer fredag den 28. marts og når han kører igen skulle vi simpelthen være på vores nye og hurtige fiberforbindelse. Hurra!

onsdag den 12. marts 2008

www.e-traelasten.dk

Gå ind på vores shop og se os online :D

www.e-traelasten.dk

Resultatet af hårdt arbejde

Nu er det kun et spørgsmål om ganske ganske kort tid før I alle kan se resultatet af det jeg har brugt så frygteligt meget tid på i de sidste par måneder - Mit arbejde!

Inden middag i dag er vi online med vores webshop: e-Trælasten (www.e-traelasten.dk)

Den er blevet mægtig flot, selvom vi ikke har fået alle de små lækre detaljer med, som vi gerne ville. Men de sidste par dage og aftener har været hektiske.

Jeg vil naturligvis blive glad, hvis I har lyst til at smutte forbi shoppen og se hvad min tid er gået med.

Jeg giver besked, når vi er online..........

tirsdag den 4. marts 2008

Hvordan forkæler man en jysk mand?

Som det fremgår af sidste indlæg, bruger jeg en lille smule tid på mit arbejde i denne tid.
(NB: rigtigt fedt, det begynder nemlig at ligne noget og vi når med 99% sikkerhed deadline :D)

Men der er jo som bekendt ikke noget, der er så skidt at det ikke er godt for noget... Og i dette tilfælde er der flere positive aspekter.

1. Efter en krise forrige weekend, har jeg nu lært at være lidt væk fra Mathias og stole 10000000000% på at Brian og Mathias hygger sig sammen.
2. Brian har lært at være sammen med Mathias på en mere afslappet måde og han skælder ikke ret meget ud på ham længere.
3. Brian er (om muligt) blevet en endnu større stjerne i Mathias' øjne, nu hvor de er så meget alene sammen.
4. Brian har overtaget total styring med hjemmefronten. Jeg laver ikke dagens gode gerning...Brian rydder op, fylder/tømmer opvaskemaskinen, vasker tøj, laver mad, køber ind uden at ringe til mig for at høre hvad vi mangler - jeg åbner en gang i mellem køleskabet og opdager at han har været ude at handle...ALT DETTE gør han fuldstændig uden at kny eller kommentere det. Han gør det bare og virker tilfreds med at jeg bare arbejder, spiser og sover.

Derfor overskriften!!!
Jeg er SÅÅÅÅÅÅ taknemlig og glad (og lidt overrasket) over min søde mand. Så jeg bliver simpelthen nødt til at vise ham det. Men hvordan forkæler man en jysk mand? Brian er jo en typisk jyde, der ikke er til de store armbevægelser og opmærksomhed. Det er sgu lidt lettere med kvinder...invitér mig ud at spise og køb en buket blomster, så er jeg jo rørt. Men Brian....???

Hvad i alverden skal jeg finde på for at vise ham at jeg oprigtigt vil gøre noget godt for ham, fordi han så uselvisk har trukket det tunge læs?

Alle idéer vil blive modtaget med glæde...(skriv til mig på denne mail)

mandag den 25. februar 2008

PÅSKEFERIE

Uh, vi knokler på arbejdet...

Det er (trods brok) vildt fedt at være med i et projekt, hvor der knokles i fællesskab og ambitionsniveauet er skyhøjt.

Det koster dog på både den fysiske og mentale front. Jeg er sgu' ved at mærke tyngde i mavsen og det bliver efterhånden lidt streng. Mental, så er jeg ved at gå ud af mit gode skind, så meget savner jeg at være sammen med Mathias :( Når han ringer for at sige godnat til mig, siger han: "mor, kom hjem nu!" om morgenen, når vi står op siger han: "mor, blive hjemme i dag, dig og mig" FUCK!!!!!!!!!!!!!! Det er da modbydeligt............

Jeg var helt nede op til weekenden, men heldigvis var 1½ dags intenst samvær lige det der skulle til. Så nu er jeg glad igen.

Men den oplevelse fik mig til at tage en beslutning om at påskeferien skal bruges til at genvinde tabt grund og tid. Hvis jeg er heldig kan jeg få fri mandag til onsdag op til påske og vinde en lang ferie :) Uanset feriens længde skal vi væk sammen os 3. Så jeg leder efter et sommerhus et sted i DK. Kender du nogen, der har et sommerhus, der ikke koster en formue og er ledigt i påsken, så hører jeg gerne fra dig....

fredag den 22. februar 2008

Halvvejs!!!

helt og aldeles halvvejs gennem graviditeten i dag...
20 uger ud af 40!!! Og I skrivende stund gør bebse opmærksom på at den i aller højeste grad er tilstede, vågen og glad :)

torsdag den 14. februar 2008

Se det 8. vidunder!

Her er verdens 8. vidunder...Et nyt menneske under udvikling!


Vi var på sydvestjysk sygehus i dag til scanning, som I kan se. Her blev bebse scannet igennem for evt. fejl. Men alt var perfekt :D

Og nej! Vi spurgte ikke til kønnet - så I må pænt vente på at vide om det bliver en lillebror eller en lillesøster...

Bebse ligger og sutter på sin tommelfinger. Det er hånden I kan se som en klump foran ansigtet.

Jeg blev sat 2 dage tilbage i forhold til den sidste termin, der blev udregnet. Så nu ligger terminen endeligt fast til den 11. juli 2008 (1 dag fra den oprindeligt udregnede termin 12. juli). Det er selvfølgelig træls for indtil videre har jeg kun tal og datoer at holde mig til, men bebse er nok ligeglad og kommer når det er tid...

Nyd billedet :)

onsdag den 13. februar 2008

19 uger ud af 40

Ja, jeg skulle måske vente med at skrive dette indlæg til næste onsdag, men jeg er så lamslået at jeg simpelthen lige må af med det.

Altså om præcis en uge er jeg allerede halvvejs i graviditeten. Det er f***** vildt!!!

Men i morgen skal jeg til scanning (det der hedder en misdannelsesscanning, hvor barnet bliver kontrolleret for evt. misdannelser på organer, ryg osv). Det er også ved denne scanning at den endelige termin fastsættes. Så jeg risikerer jo at blive rykket enten frem eller tilbage. Så måske er jeg alligevel slet ikke halvvejs om en uge :( Men nu ser vi i morgen...

Det sjoveste er da at jeg har termin på Brians fødselsdag, men det ændrer de jo nok i morgen. Sidste gang fik jeg ny termin ikke mindre end 4 gange - til sidst kunne jeg slet ikke huske datoen længere. Men så er det jo sådan at bebse er ret ligeglad med hvad lægen siger ;) Og kommer lige præcis til tiden...

søndag den 10. februar 2008

Far og søn knyttes

I den kommende tid, er det Brians tur til at være hjemmegående og passe hjemmet. Ikke sådan 24 timer i døgnet..men forstået på den måde at vi bytter roller og det nu er min tur til at være den hårdtarbejdende, der skal arbejde over og komme sent hjem.

I de sidste mange år har Brian jo været på mange opgaver i udlandet og rundt om i DK, der krævede at han var væk i længere tid af gangen. I den tid har jeg stået for hjemmet. Nu har jeg en opgave foran mig på arbejdet, der kræver en del overarbejde. Så Brian har måtte affinde sig med at han skal være alene hjemme med mathias - selv sørge for aftensmad og alt det der...

Han siger med sin mund at alt er godt og det ikke er et problem, men på mange andre måder siger han at han ikke er helt tilfreds med situationen (jeg tror det er ubevidst). Men jeg har besluttet mig for at være ligeglad. Nu er det min tur! Og jeg er helt overbevist om at det er vildt sundt for far og søn at de er tvunget til at være så meget sammen og løse situationer uden mig...gad vide om det ikke i sidste ende også er sundt for mig ;)

Vi har lavet en aftale på arbejdet om at vi arbejder længe mandag og onsdag, hvor vi tager en 12timers dag og arbejder normal tid de øvrige dage. Det betyder at drengene skal klare sig selv mandag og onsdag. Og det skal nok gå...

Jeg var ellers begyndt til svømning for gravide om mandagen, men må give afkald på dette i noget tid. Jeg forventer at overarbejdet stopper igen omkring påske...

torsdag den 7. februar 2008

Natteroderi

Endelig!

Nu er der uomtvisteligt liv at mærke fra bebse. Problemet er bare at bebse sover dagen væk og roder rundt om natten. Jeg mærker ikke meget til den om dagen, der gemmer den sig længst bagud i maven, så jeg ikke trykker på den mens jeg sidder på min kontorstol. Men når jeg ligger i min seng og trænger til ro, så er der pludselig dejligt meget plads at boltre sig på at det skal da udnyttes...De sidste 2 nætter er jeg blevet vækket af "bøllebank". Bebse tæsker og sparker løs på indersiden.

Det er da dejligt nok at mærke liv, meeeen behøver det være om natten? Og i en sådan grad at jeg vågner af det?

Og så håber jeg godt nok ikke at det er en fast indgroet vane hos bebse, der fortsætter når den ikke længere putter sig i maven, men skal ud til os. Puha, jeg synes at vi har haft vores del af natteroderi med Mathias. Så bebsen må meget gerne være dygtig til at sove OM NATTEN!!!

mandag den 4. februar 2008

FASTELAVN 2008

I morgen skal Mathias i legestue med sin dagpleje og der holder de fastelavn - udklædt og det hele!!!

Og jeg kunne jo på ingen måde risikere at være verdens værste mor og lade Mathias være den eneste, der ikke er klædt ud. Derfor måtte jeg et smut i legetøjsbutikken og se hvad de havde. Egentligt var planen at han skulle være sørøver eller cowboy eller et eller andet, hvor han kunne have sit eget tøj på med en ekstra lille twist. Men det blev altså dette hundekostume, som han faktisk er glad for. Og det var en lettelse for jeg havde vitterligt regnet med at han nægtede at tage det på, hvilket han da også gjorde med den hundehat, der hørte til (men det havde jeg også forventet).
Jeg har prøvet at lære ham at sige "fastelavn", men det er blevet til: "faster min havn", hvad end det betyder :)

Sne

I weekenden faldt en smule sne - en ganske lille smule.
Men det var nok til at både Mathias og hundene gik helt og aldeles i selvsving :)

Sneboldene føg rundt omkring og det var rigtigt hyggeligt. Vi kunne bare ikke være ude så længe, for små handsker bliver hurtigt våde og små fingre bliver hurtigt kolde.

tirsdag den 29. januar 2008

Det er en pige!

Hvis man kan være sikker uden at være sikker, så er jeg sikker! Vi skal have en lille pige...

Det er naturligvis helt uvidenskabeligt og irrationelt, men jeg er temmelig sikker på at inde i min mavse gemmer sig en lille pige.

Det startede med en fornemmelse! Lige som med Mathias, hvor jeg også sagde: "Køb blåt tøj, så går I ikke helt forkert!"

Så fik jeg det skidt - rigtigt skidt. Og det havde jeg overhovedet ikke med Mathias, så jeg blev enig med mig selv om at det er kun en tøs, der kan skabe sig så åndsvagt fra starten.

Og endelig i dag sagde jordemoderen at bebse's puls er i den høje ende af normalen. Der er intet belæg for det, men der er nogen der siger at drenges puls er lidt lavere end pigers.

Så derfor kan der ikke længere være nogen tvivl!
Vil I købe babytøj til vores bebse, så køb bare lyserødt, så går det nok ikke helt galt ;)

fredag den 25. januar 2008

HORMONER

I min sidste graviditet mærkede jeg ikke nær så meget til det og hvis der var lidt så benægtede jeg det hårdnakket.

Denne gang kan jeg vist ikke rigtig undgå at indrømme at jeg altså er en hormonbombe med humørsvingninger. Jeg har altid været god til at reagere hurtigt, men jeg er altså rigtig skrap for tiden og måske ikke i helt så godt humør, som jeg ellers plejer at være.

Indtil i går mente jeg at sådan måtte det bare være og jeg og Brian måtte bare står det igennem. Men i går blev jeg vildt arrig og råbte af Mathias. Simpelthen bare fordi han blev ved med at ville tage mit bestik under aftensmaden. Jeg måtte ikke beholde det og jeg måtte ikke tage hans. Brian fortsatte ufortrødent med at snakke om sin arbejdsdag uden at bemærke at jeg var ved at forklare Mathias at jeg altså skulle bruge mit bestik. Så blev det altså bare for meget. "SÅ LAD DOG VÆRE!" råbte jeg så alle (inkl. mig selv) blev helt bange. Jeg plejer nu altid at have overskud til Mathias og skælder sjældent ud. Og denne situation krævede i hvertfald ikke en sådan reaktion.

Så nu overtager jeg kontrollen. Og nægter at lade hormonerne løbe løbsk.
Jeg vil genfinde overskuddet og bestræbe mig på at gøre ting, der frigiver endorfiner (dem, der gør dig glad). Så skal hormonerne ha' et los i r****.

mandag den 21. januar 2008

Så lykkedes det :)

Brian fik sin bil!

Det blev ikke til bilen fra Svendborg. Da han kom derned, viste det sig at bilen havde en skade i fronten, som det var lykkedes ejeren at undgå at fortælle om...Brian var tosset!!!

Lørdag hentede han i stedet en 306'er i Hinnerup. Rigtig fin og flot vedligeholdt bil. Så er vi vist begge glade.....Brian fordi han igen er kørende og jeg fordi jeg endelig slipper for at høre mere om de åndsvage biler :)

Mathias har også fattet meningen. "Fars bil stykker. Far få ny bil..."

Som I også kan se her ved siden af, så vokser bebse godt for tiden. Indtil nu foregik væksten med 1-2 mm i ugen. Nu går det anderledes hurtigt...på 14 dage går bebse fra at være ca. 8 cm til at blive 16 cm - dvs. 8 cm på 14 dage i stedet for 5 mm. UHA!

Man begynder også at kunne se forskellen. Selvom Brian (med sin misforståede ærlighed) fortæller mig at jeg bare stadig ser buttet ud i stedet for gravid. Jeg har prøvet at forklare ham at det absolut er det helt forkerte at sige, men den trænger vist ikke helt ind.

fredag den 18. januar 2008

Ny bil

Nu har Brian i over 1 uge klynket over sin postbil.

Den er nærmest død og kan knapt få ham på arbejde uden at koge over. Derfor har han været på den store jagt efter en ny bil.

I dag skal han til Svendborg og kigge på en Peugeot (Surprise!!!) 306. jeg er meget spændt på om han finder den tilfredsstillende og faktisk tager den med hjem. Det håber jeg, for nu gider jeg faktisk ikke høre mere om biler, deres skavanker osv.

I aften tager vi til fødselsdag hos Brians lillebror Kenneth. Kenneth og Doris er lige flyttet sammen og det er vi glade for. Så er mere sikre på at de 2 unge bliver sammen, hvilket vi håber på, da Doris er utroligt sød og dejlig. Vi er så glade for hende hjemme hos os - for Mathias er hun en stjerne. Han taler meget om hende og onkel Kinnet.

Nå, men god weekend til jer alle :)

mandag den 14. januar 2008

Bortrejst

Ja, det er sådan set ikke nogen god undskyldning for at jeg ikke har skrevet her på bloggen i 100 år og...Men jeg har altså været i København i 3 dage i sidste uge.

Er du vild det var hårdt...og sjovt.

Det er første gang jeg undværer Mathias så længe og det gjorde det ikke bedre at han i telefonen kunne sige: "Kan ikke finde mor" og "Mor, kom hjem nu!" Til gengæld var han også sød til at sige "Godnat, mor" og mysse telefonen. Så alt i alt gik det jo, selvom det var skønt at se ham igen (også Brian selvfølgelig ;D).

Sjovt var det fordi, vi endelig fik sat noget visuelt på vores kommende webshop (på arbejdet med e-trælasten.dk). Vi måtte vride vores hjerneceller til sidste gode idé og for alt viden omkring målgrupper, storytelling, usability osv. Vi kom frem til noget rigtigt lækkert. Bare glæd jer til vi går i luften i midten af marts.
Det er underligt nok temmeligt krævende at arbejde på den måde, vi gjorde i de 3 dage. Min kollega og jeg var kvæstede og sov faktisk allerede omkring 21.30tiden hver aften.

Nå men en tur med godt udbytte rent arbejdsmæssigt. Det gav da også til lidt tøj til mig selv og lidt biler til Mathias :)

I relation til mit arbejde får jeg stanghamrende sindsygt travlt frem til midten af marts, hvor vi går live med shoppen. Der vil blive mange lange dage, med aftensmad på firmaets regning. Vi er vildt pressede på tidsplanen og skal have fingeren så gevaldigt ud, hvis vi skal nå det. Vi skal simpelthen nå det for at få påskehandelen med.

onsdag den 2. januar 2008

Nyt om børnene

I dag har været en dejlig dag :)


Vi startede med at sove længe, hvilket vi faktisk har gjort i over en uge nu. Mathias har for alvor vænnet sig til at det er ferie. Det bliver hårdt for lillemanden i morgen, når han skal op ved 7-tiden. Men han glæder sig til at komme i dagpleje igen, så det går nok lige op...


Derefter smuttede vi til kontrol ved ørelægen. Et sted hvor vi er velkendte på trods af at vi ikke har været der siden før sommerferien. Det kan hænge sammen med at Mathias' øreproblemer var særligt genstridige og vi i en periode faktisk havde fast aftale med ørelæge 2 gange ugentligt :(

Denne gang gik det heldigvis som vi havde drømt om; høretesten blev pure godkendt og begge tommelfingre vendte også op ad efter et kig ind i ørerne. Vi fik at vide at alt var helt fint og skulle melde os til kontrol lige efter sommerferien.

Det er jo som en drøm :D


Efter en dejlig frokost hjemme kørte vi ud til min mor, hvor Mathias blev sat af, så han kunne få sin middagslur. Brian og jeg kørte videre til Esbjerg og et smut forbi gynækologisk afdeling til en scanning for at se om bebse trives.


Selve scanningen var fænomenal. Bebse "vinkede", lavede små krumspring og vendte og drejede sig i små 5 minutter, hvorefter han/hun måtte give efter for anstrengelserne og tage en lur. Det var bare ikke acceptabelt for sygeplejersken, der endnu ikke havde set bebse fra den helt rigtige vinkel for at kunne beregne riskoen for downs syndrom. Derfor måtte jeg dælme ligge og vrikke og gøre alle mulige underlige bevægelser for at vække bebse og få den til at flytte sig lidt. Det var øjensynligt lettere sagt end gjort, men efter laaaang tid fik hun det helt rigtige billede :)


Hvad der absolut ikke var en fornøjelse var at man skal møde med fyldt blære. I kid you not, når jeg siger at jeg var sekunder fra at tisse seriøst i bukserne. Heldigvis sendte sygeplejersken mig på toilet hele 2 gange, fordi min blære var for fyldt, så hun ikke kunne få bebse til at ligge ordentligt...Det var en fantastisk lettelse.


Men scanningen er dejlig fordi det bliver meget mere håndgribeligt at vi snart har 2 engle. Den fornemmelse kan vi selvfølgelig ikke dele med andre, men jeg kan da gøre det lidt mere håndgribeligt for jer også ved at præsentere jer for vores meget fotogene bebse.
Bonusinfo:
Min termin blev skubbet en lille smule, så den nu ligger på Brians fødselsdag den 9. juli 2008