Det er en pige!

Hvis man kan være sikker uden at være sikker, så er jeg sikker! Vi skal have en lille pige...

Det er naturligvis helt uvidenskabeligt og irrationelt, men jeg er temmelig sikker på at inde i min mavse gemmer sig en lille pige.

Det startede med en fornemmelse! Lige som med Mathias, hvor jeg også sagde: "Køb blåt tøj, så går I ikke helt forkert!"

Så fik jeg det skidt - rigtigt skidt. Og det havde jeg overhovedet ikke med Mathias, så jeg blev enig med mig selv om at det er kun en tøs, der kan skabe sig så åndsvagt fra starten.

Og endelig i dag sagde jordemoderen at bebse's puls er i den høje ende af normalen. Der er intet belæg for det, men der er nogen der siger at drenges puls er lidt lavere end pigers.

Så derfor kan der ikke længere være nogen tvivl!
Vil I købe babytøj til vores bebse, så køb bare lyserødt, så går det nok ikke helt galt ;)

HORMONER

I min sidste graviditet mærkede jeg ikke nær så meget til det og hvis der var lidt så benægtede jeg det hårdnakket.

Denne gang kan jeg vist ikke rigtig undgå at indrømme at jeg altså er en hormonbombe med humørsvingninger. Jeg har altid været god til at reagere hurtigt, men jeg er altså rigtig skrap for tiden og måske ikke i helt så godt humør, som jeg ellers plejer at være.

Indtil i går mente jeg at sådan måtte det bare være og jeg og Brian måtte bare står det igennem. Men i går blev jeg vildt arrig og råbte af Mathias. Simpelthen bare fordi han blev ved med at ville tage mit bestik under aftensmaden. Jeg måtte ikke beholde det og jeg måtte ikke tage hans. Brian fortsatte ufortrødent med at snakke om sin arbejdsdag uden at bemærke at jeg var ved at forklare Mathias at jeg altså skulle bruge mit bestik. Så blev det altså bare for meget. "SÅ LAD DOG VÆRE!" råbte jeg så alle (inkl. mig selv) blev helt bange. Jeg plejer nu altid at have overskud til Mathias og skælder sjældent ud. Og denne situation krævede i hvertfald ikke en sådan reaktion.

Så nu overtager jeg kontrollen. Og nægter at lade hormonerne løbe løbsk.
Jeg vil genfinde overskuddet og bestræbe mig på at gøre ting, der frigiver endorfiner (dem, der gør dig glad). Så skal hormonerne ha' et los i r****.

Så lykkedes det :)

Brian fik sin bil!

Det blev ikke til bilen fra Svendborg. Da han kom derned, viste det sig at bilen havde en skade i fronten, som det var lykkedes ejeren at undgå at fortælle om...Brian var tosset!!!

Lørdag hentede han i stedet en 306'er i Hinnerup. Rigtig fin og flot vedligeholdt bil. Så er vi vist begge glade.....Brian fordi han igen er kørende og jeg fordi jeg endelig slipper for at høre mere om de åndsvage biler :)

Mathias har også fattet meningen. "Fars bil stykker. Far få ny bil..."

Som I også kan se her ved siden af, så vokser bebse godt for tiden. Indtil nu foregik væksten med 1-2 mm i ugen. Nu går det anderledes hurtigt...på 14 dage går bebse fra at være ca. 8 cm til at blive 16 cm - dvs. 8 cm på 14 dage i stedet for 5 mm. UHA!

Man begynder også at kunne se forskellen. Selvom Brian (med sin misforståede ærlighed) fortæller mig at jeg bare stadig ser buttet ud i stedet for gravid. Jeg har prøvet at forklare ham at det absolut er det helt forkerte at sige, men den trænger vist ikke helt ind.

Ny bil

Nu har Brian i over 1 uge klynket over sin postbil.

Den er nærmest død og kan knapt få ham på arbejde uden at koge over. Derfor har han været på den store jagt efter en ny bil.

I dag skal han til Svendborg og kigge på en Peugeot (Surprise!!!) 306. jeg er meget spændt på om han finder den tilfredsstillende og faktisk tager den med hjem. Det håber jeg, for nu gider jeg faktisk ikke høre mere om biler, deres skavanker osv.

I aften tager vi til fødselsdag hos Brians lillebror Kenneth. Kenneth og Doris er lige flyttet sammen og det er vi glade for. Så er mere sikre på at de 2 unge bliver sammen, hvilket vi håber på, da Doris er utroligt sød og dejlig. Vi er så glade for hende hjemme hos os - for Mathias er hun en stjerne. Han taler meget om hende og onkel Kinnet.

Nå, men god weekend til jer alle :)

Bortrejst

Ja, det er sådan set ikke nogen god undskyldning for at jeg ikke har skrevet her på bloggen i 100 år og...Men jeg har altså været i København i 3 dage i sidste uge.

Er du vild det var hårdt...og sjovt.

Det er første gang jeg undværer Mathias så længe og det gjorde det ikke bedre at han i telefonen kunne sige: "Kan ikke finde mor" og "Mor, kom hjem nu!" Til gengæld var han også sød til at sige "Godnat, mor" og mysse telefonen. Så alt i alt gik det jo, selvom det var skønt at se ham igen (også Brian selvfølgelig ;D).

Sjovt var det fordi, vi endelig fik sat noget visuelt på vores kommende webshop (på arbejdet med e-trælasten.dk). Vi måtte vride vores hjerneceller til sidste gode idé og for alt viden omkring målgrupper, storytelling, usability osv. Vi kom frem til noget rigtigt lækkert. Bare glæd jer til vi går i luften i midten af marts.
Det er underligt nok temmeligt krævende at arbejde på den måde, vi gjorde i de 3 dage. Min kollega og jeg var kvæstede og sov faktisk allerede omkring 21.30tiden hver aften.

Nå men en tur med godt udbytte rent arbejdsmæssigt. Det gav da også til lidt tøj til mig selv og lidt biler til Mathias :)

I relation til mit arbejde får jeg stanghamrende sindsygt travlt frem til midten af marts, hvor vi går live med shoppen. Der vil blive mange lange dage, med aftensmad på firmaets regning. Vi er vildt pressede på tidsplanen og skal have fingeren så gevaldigt ud, hvis vi skal nå det. Vi skal simpelthen nå det for at få påskehandelen med.

Nyt om børnene

I dag har været en dejlig dag :)

Vi startede med at sove længe, hvilket vi faktisk har gjort i over en uge nu. Mathias har for alvor vænnet sig til at det er ferie. Det bliver hårdt for lillemanden i morgen, når han skal op ved 7-tiden. Men han glæder sig til at komme i dagpleje igen, så det går nok lige op...

Derefter smuttede vi til kontrol ved ørelægen. Et sted hvor vi er velkendte på trods af at vi ikke har været der siden før sommerferien. Det kan hænge sammen med at Mathias' øreproblemer var særligt genstridige og vi i en periode faktisk havde fast aftale med ørelæge 2 gange ugentligt :(

Denne gang gik det heldigvis som vi havde drømt om; høretesten blev pure godkendt og begge tommelfingre vendte også op ad efter et kig ind i ørerne. Vi fik at vide at alt var helt fint og skulle melde os til kontrol lige efter sommerferien.

Det er jo som en drøm :D

Efter en dejlig frokost hjemme kørte vi ud til min mor, hvor Mathias blev sat af, så han kunne få sin middagslur. Brian og jeg kørte videre til Esbjerg og et smut forbi gynækologisk afdeling til en scanning for at se om bebse trives.

Selve scanningen var fænomenal. Bebse "vinkede", lavede små krumspring og vendte og drejede sig i små 5 minutter, hvorefter han/hun måtte give efter for anstrengelserne og tage en lur. Det var bare ikke acceptabelt for sygeplejersken, der endnu ikke havde set bebse fra den helt rigtige vinkel for at kunne beregne riskoen for downs syndrom. Derfor måtte jeg dælme ligge og vrikke og gøre alle mulige underlige bevægelser for at vække bebse og få den til at flytte sig lidt. Det var øjensynligt lettere sagt end gjort, men efter laaaang tid fik hun det helt rigtige billede :)

Hvad der absolut ikke var en fornøjelse var at man skal møde med fyldt blære. I kid you not, når jeg siger at jeg var sekunder fra at tisse seriøst i bukserne. Heldigvis sendte sygeplejersken mig på toilet hele 2 gange, fordi min blære var for fyldt, så hun ikke kunne få bebse til at ligge ordentligt...Det var en fantastisk lettelse.

Men scanningen er dejlig fordi det bliver meget mere håndgribeligt at vi snart har 2 engle. Den fornemmelse kan vi selvfølgelig ikke dele med andre, men jeg kan da gøre det lidt mere håndgribeligt for jer også ved at præsentere jer for vores meget fotogene bebse.

Bonusinfo:
Min termin blev skubbet en lille smule, så den nu ligger på Brians fødselsdag den 9. juli 2008